Ny Ridelinje i Danmark

Bloglogo2

Velkommen til Linnet-Horses ridelinje på Ryttergaarden Toftlund

Carr2

Ta´springet – til uddannelse og sportslig fordybelse i Danmark

Velkommen til Linnet-Horses og Ryttergaarden Toftlund

– et univers der forener ridesporten med en gymnasial uddannelse!

Samarbejde med STUK

Linnet-Horses og Studenterkurset i Sønderjylland har fra sommeren 2016 indgået et samarbejde, hvor det bliver muligt at kombinere en toårig studentereksamen med tid til fordybelse i ridesporten.

Vision:
Vores vision er at skabe et
positivt miljø for heste og
ryttere, med plads til
ridefaglig fordybelse,
kombineret med en
uddannelse af høj kvalitet,
der kan åbne døre til en spændende fremtid.

Mission:
Linnet-Horses er en
vidensbank til ridesportens
mange facetter,
der med fokus på kvalitet og
samarbejde uddanner
heste og ryttere.

Du og din hest skal bo…

– på Ryttergaarden i Toftlund, der kun ligger 2,5 km fra skolen. Ryttergaarden er et moderne ridecenter med 40 store lyst hestebokse, en 72 x 20 m ridehal samt skønne udendørs faciliteter. Foruden dette rummer centret hyggelige omgivelser som en stor rytterstue samt overnatningsmuligheder for besøgende gæster.

DU skal bo i stuehuset, der ligger lige ved siden af stalden. Huset rummer dit eget
værelse samt fælles stue, køkken og bad, som du deler med dine medstuderende.

Med andre ord, kommer du til at tilbringe din hverdag tæt sammen med din HEST og dine venner…

Lidt om mig…
Jeg hedder Ole Pedersen Linnet og ejer og driver Ryttergaarden / Linnet-Horses sammen med min Kone.
Jeg er opvokset med heste og har været professionel inden for faget i omkring 25 år. Jeg underviser og konkurrerer selv i både dressur og spring og har deltaget ved DM inden for begge sportsgrene.
Min motivation for at starte en ridelinje op, er at jeg i år 2004/2005 var ansat på Melhus Videregående ridelinje i Norge. Dette var en fantastisk oplevelse, og jeg nyder det faglige samarbejde omkring sporten.

Priser pr. måned
Bolig 1.800,- kr.
(Incl. forbrug)

Opstaldning af hest 2.500,- kr.
(Inkl. kraftfoder, hø, udmugning,
ud- eller indlukning på fold.)

Undervisning 2.000,- kr.
(To holdtimer samt en eneundervisning om ugen)

Grib chancen…
– og vær blandt de 6 – 8 elever, der får mulighed for et UNIKT ophold på Ryttergaarden!


Student på to år !

Studentereksamen på kursus, hvad er det?

Hos Studenterkurset i Toftlund får du en fuldgyldig studentereksamen; den er blot tilrettelagt over 2 år mod gymnasiets 3 år.
Eksamensbeviset er det samme, fagene er de samme; på nær visse kreative fag, som er taget ud af studenterkursus-fagrækken (musik, idræt, billedkunst).
Der er 3 studieretninger at vælge imellem og valgfag til supplering. Timetallet pr. uge er ca. 33; det enkelte fags timetal er lidt lavere end i gymnasiet; men kravene er de samme ved eksamen.
Du skal derfor kunne leve op til vores krav, hvis du vil tage studentereksamen hos os.
Læs mere på www.stuk.dk

Ønsker du yderligere informationer om ridelinjen, er du velkommen til at kontakte mig på telefon +45 40 29 62 18 eller mail ole@linnet-horses.dk.

Ole Linnet

Skriv et svar